
Lørdag d. 21. december kl. 9.15 går starten til Hechmann Sports traditionsrige juleløb for både løbere og cykelryttere! Det er et arrangement, hvor det gælder om at gætte sin egen sluttid på en rute i - og omkring Flakkebjerg (ved Slagelse) og den som kommer tættest på, bliver vinder af juleløbet.
Derfor må der ikke løbes med ur!
Der kåres samtidig hurtigste kvinde og mand på både løbe - og cykelruten. Løberuten er ca. 7, 5 km og cykelruten ca. 16 km. (Rundstrækning løb på 2,5 km og cykel 3,1 km).
Cykel - og løberuten er en blanding af grusvej, græs og asfalt og er lettere kuperet. (ca. 25 højdemeter pr. omgang).
Praktisk
Indskrivning for de tilmeldte er mellem 08.30 og 09.00 og starten går ca. kl. 09.15 for både løb og cykling. Det er også muligt at eftertilmelde sig på dagen inden kl. 9.
Der er mulighed for opvarmning på ruten fra 08.00 til 09.00.
Som cykel anbefales MTB eller - Cross-cykel (vintercykel. Ruten kan være blød og der er en tidsgrænse på maksimalt 60 min for både løbe - og cykelruten. Efter løbet serveres varmt og koldt at drikke og lidt guf ved siden af. Det er gratis at deltage for medlemmer i Hechmann Running og der forhåndstilmelding senest torsdag d. 19/12 og husk at skrive om du løber eller cykler og om du er medlem i Hechmann Running. For ikke-medlemmer koster det 50,- kr. og forudbetales via mobilepay til følgende nummer 42745 (Hechmann) og du skriver juleløbet cykling eller juleløbet løb i kommentarfeltet på tilmeldingen. Følg også Begivenheden på facebook her. Adressen er Snekkerupvej 3, Flakkebjerg, 4200 Slagelse Vi ser frem til vi mødes i Flakkebjerg og ønske hinanden en god jul og et godt nytår:-)
Comments