top of page

Vi er blevet nordisk distributør af STRYD!


Forudsigelighed gør dig mere effektiv!

Og hvad er STRYD så for en størrelse?

STRYD, kan få betydning for mange løbere fremover, og derfor vil vi gerne have lov at benytte Axel som eksempel. Så sent som sidste lørdag, slog 14-årige Axel Vang fra HMRC og FIF Hillerød, en uofficiel verdensrekord på 10.000 m. i tiden 30:50:02! Det er en virkelig flot præstation, baseret på en kombination af talent og den helt rigtige træning, hvor fokus netop er gradvis opbygning af udholdenhed og fokus på løbedynamikken. Lige efter Hechmann Metoden:-)

Få dage før løbet, havde Axel været forbi Hechmann Sports testcenter, hvor vores målinger med STRYD, kombineret med Hechmann løbeøkonomitesten forudsagde den præcise tid og effekt, som han ville være i stand til at løbe med under de rette forudsætninger. Og den ramte lige i bulls eye på dagen!!



WATTMÅLING Foruden vores løbeøkonomitest, fik Axel sat en lille foot-pod på den ene løbesko. Den kaldes STRYD og er en wattmåler for løbere. Den måler den kraft man løber med i alle tempi og giver et billede af en løbers effektivitet helt ned i mindste detalje.

Claus Hechmann har testet STRYD indgående i flere år, samlet empiri og lavet algoritmer, samt holdt den op mod andre typer wattmålere og løbetests på markedet. Som den eneste, har STRYD vist sig meget præcis og troværdig! Det at Axel løber som forudsagt, bekræfter blot, at alt det vi har gået og arbejdet med bag kulissen, ikke bare er endnu en løbegadget på markedet, men en brugbar og simpel løsning til at afhjælpe de klassiske udfordringer som enhver løber støder på. Wattmålingen giver den tredje dimension til Hechmann Metoden og løbeberegneren.



Lad os give et par eksempler: 1)Har du mon prøvet at løbe i dine definerede træningszoner og blive i tvivl om dit tempo, hvis du skal løbe op ad en bakke eller ned ad bakke, eller hvis det blæser og du kæmper med at holde tempoet? De fleste der træner efter en træningsplan, benytter sig af tempo og/eller puls, og langt hen af vejen med god succes. Dog har pulsen sine begrænsninger og kan være meget svingende på dagen og tempo kan være svær at styre i varieret terræn. Her kommer wattmåleren til sin ret, da den reagerer hurtigt og man kan styre sin træningsintensitet meget præcist. Og specielt på de korte intervaller og i varieret terræn, særdeles effektivt.

Wattmåling kan sættes op i realtid og måler gennemsnit, maksimaleffekt, omgangseffekt og overtid. Og så kan man spotte sin løbeøkonomi i forhold til effekt, tempo og puls.

2)Tænk også på alle de gange, hvor du har stillet til start i et løb, og kommet til at lægge for hårdt ud og haft svært ved at 'komme tilbage' i løbet. Hvis du havde løbet med wattmåler, ville du kunne have løbet i et perfekt pace, som svarer til den effekt du bør lægge i hvert et skridt for at kunne præstere bedst muligt under HELE løbet, ved styring af intensiteten på bakker og i med- og modvind.

Kender du din racepower, altså din effektydelse i watt, du kan holde på en 10 kilometer, så rammer du sluttiden meget præcis. Claus Hechmann har testet mange forskellige profiler i forhold til effektydelser, har fundet vedkommendes racepower, og kalkuleret sluttiden. Og den rammer inden for få sekunder hver gang. Her kan det være svært med puls og pace, da terrænet typisk varierer en del.

Et lille eksempel på det: Hvis målet er, at komme under 50 minutter på en 10 kilometer og du vejer 70 kg, så skal du kunne levere ca. 235 watt, hvilket svarer til 3,36 watt/kg. Så enkelt kan det testes. Så ved man i forhold til træningen, at når der skal løbes 10 kilometer-intervaller (som svarer til An1 træningszonen i Hechmann løbeberegneren), så skal man løbe med ca. 235 watt@5 min/km.

Målingerne vises på dit gps ur eller via telefonen i realtid. Og wattzonerne ligger i din træningsplan i Trainingpeaks, hvis du er testet med STRYD på dine 3/9 minutters tests, samt medlem af Hechmann Running. Det er virkelig simpelt og kan derfor bruges af alle! 

Glæd dig, Claus Hechmann sidder netop nu og skriver på en ny bog, som omhandler wattmåling og brugen deraf, da det er en perfekt ekstra dimension til Hechmann Metoden og en nem måde for dig at blive fortrolig med STRYD. 


2,600 views0 comments

Recent Posts

See All

Comments


bottom of page