VORES TRÆNINGSPROGRAMMER

Hechmann Sport

Vores træningsprogrammer

 

Alle løbe- og cykelprogrammer er tilrettelagt af Claus Hechmann, der er træner for flere af landets bedste langdistanceløbere. Han går ind for en varieret form for udholdhedstræning med en lav samlet intensitet. 

 

Fokus på fedtforbræning og udholdenhed

Det betyder i praksis, at ca. 60 procent af din træning vil foregå i et behageligt tempo, hvor du kan snakke undervejs. Dertil kommer ca. 20 procent træning, der foregår i et lidt hurtigere men stadig komfortabelt tempo. Disse træningsture, der samlet set udgør ca. 80 procent af din træning, vil forbedre din fedtforbrænding. En god fedtforbrænding gør, at du bliver mindre træt, og at du undgår at gå sukkerkold på de længere distancer. Du får med andre ord en bedre udholdenhed, så du kan holde en højere hastighed over længere tid. 

 

De sidste 20 procent af din træningen skal foregå i et tempo, hvor du bliver udfordret rent åndedrætsmæssigt. Denne træning består af tærskeltræning og hurtigere intervaller. Her bruger du udelukkende kulhydrat som energikilde og stimulerer din iltoptagelse. 

 

Varieret træning året rundt

Vi har i Hechmann Running og Hechmann Cycling forskellige grundtræningsprogrammer med varieret træning året rundt, som du kan vælge imellem som medlem til 99 kr. om måneden.​

 

Programmerne er dynamisk, dvs. at Claus Hechmann løbende varierer træningen, så du bliver udfordret og får ny inspirerende træning. Programmerne er desuden bygget op efter en bestemt cyklus af 3-4 ugers varighed, hvor du træner en let uge, en mellemhård uge og herefter en til to hårde uger, for så at vende tilbage igen til en rolig uge. Denne træningsmetode sikrer optimal restitution.

Der vil i løbet af en træningsuge være 2-4 kvalitetstræningspas alt afhængigt af, hvilket program du har valgt. Med kvalitetstræningstræning mener vi i Hechmann Running: intervaltræning, hård udholdenhedstræning og lange løbeture. Resten af tiden skal du løbe rolige restitutionsture. 

 

Specifik og personlig træning

Vil du ramme en formtop anbefaler vi, at du får lagt et personligt program, hvor Claus Hechmann tilrettelægger din træning frem mod dit næste store mål. For de fleste løbere og cykelryttere vil det være relevant at træne specifik og konkurrenceforberedende træning 1-2 gange om året. Resten af året bør du træne grundtræning for at forbedre din udholdenhed. Vil du have 100 procent personlig træning året rundt, er det muligt som medlem til 399 kr. om måneden. De personlige programmer kan i øvrigt også købes, selvom man ikke er medlem af Hechmann Running eller Hechmann Cycling

  

De 9 træningszoner
For at sikre at du træner varieret og med en lav samlet intensitet, skal du træne ud fra 9 træningszoner, som Claus Hechmann har udviklet. Zonesystemet er en udbredt træningsmetode inden for udholdenhedstræning, og prominente trænere som Phil Maffetone og Jack Daniels bruger tilsvarende zoneindelinger. De 9 træningszoner finder du ved enten at få foretaget en professionel løbetest eller cykeltest. Ydermere kan du teste dig selv via vores beregner, der finder dine 9 træningszoner. Du kan også bruge app'en "Løb med Hechmann". 

 

Ha' altid dit træningsprogram ved hånden

Dit program bliver indlagt i TrainingPeaks, som du kan downloade som gratis app, så du altid har din træningsplan lige ved hånden. Hvis du har lyst, kan du bruge TrainingPeaks som en træningsdagbog og registrere, hvilken træning du har gennemført. Det kan du gøre manuelt eller ved at overføre data fra dit gps-ur til TrainingPeaks. Hver dag modtager du en e-mail fra TrainingPeaks med dit program for de kommende to træningsdage. 

Testcenter

Hechmann Sport

Bredegade 14,

4200 Slagelse

 

Kontakt

Email: info@hechmannsport.dk

Tel: 25 33 71 76

  • White Facebook Icon
  • White Instagram Icon
  • White LinkedIn Icon
send-pakke-dao.png

Åbningstider (Kaiser Sport):

 

Man - Fre: 10.00 - 18.00 

Lørdag: 10.00 - 14.00 ​

Søndag: Lukket

Om os

Om Hechmann Sport

Vores træningsprogrammer

Vores vision

1_Dw4-tOJ_9myFUywLd3qzjA.png

Kontakt

© Hechmann Sport 2019