top of page

Gang er en overset træningsform ifølge Claus Hechmann



Vi er en nation af løbere, hvor mange med fordel kunne skrue ned for farten og øge deres fedtforbrænding og forbedre formen!

Claus Hechmann, som har testet tusindevis af sportfolk i testcentret 'Hechmann Sport', ser alt for ofte løbere, der i virkeligheden burde starte med gang-træning:

”Mange hopper lige fra sofaen og ned i løbeskoene. Men de fleste nybegyndere vil få mere ud af at kombinere løbetræning med gang. Løber man 10 km konkurrence på over en time, så bør man faktisk gå i en stor del af træningen,” siger Claus, som også har beskrevet metoden nøje i sin populære løbebog ”Løb som eliten” (Gyldendal 2015).

Særligt folk, der gerne vil tabe sig, kan ifølge Claus Hechmann med fordel starte med at gå fremfor at løbe:

”Har man en dårlig kondition, og er man måske lidt overvægtig, så vil en almindelig løbetur svare til, når en veltrænet person træner intervaltræning. Derfor er det klart, at en utrænet person hurtigt vil løbe ind i skader og miste motivation, fordi løbetræning simpelthen er for hård en belastning. Samtidig vil en utrænet person kun forbrænde kulhydrater under løb, hvilket er uhensigtsmæssigt i forhold til at opnå et vægttab,” siger Claus Hechmann.

Træn roligt og sig farvel til fedtet Ifølge Claus Hechmann ryger en utrænet person nemlig lynhurtigt over den anaerobe tærskel, hvor kroppen går fra at bruge fedt som den primære energikilde, til udelukkende at bruge kulhydrat. Hvis man kun forbrænder kulhydrat under træning, giver det et kortvarigt vægttab, da man efter træning hurtigt fylder depoterne igen med mad. Går man derimod lange og rolige ture, vil man forbrænde fedt og træne sin evne til at fedtforbrænde.


”Rolig træning over længere tid, giver et varigt vægttab, fordi man ganske enkelt forbrænder fedt. En veltrænet motionist, kan sagtens træne sin fedtforbrænding ved at løbe, men det kan de færreste nybegyndere. Derfor skal stort set alle, der ønsker at blive løbere, starte med at gå i en stor del af deres træning. Samtidig er der mange danskere, der på grund af gamle knæskader, nye hofter eller måske på grund af alderen, bare har bedst af at træne gang-træning året rundt. Derfor har vi i Hechmann Running også konceptet 'Hechmann Walking' for at få flere ud det fri,” siger Claus.

Læs mere om både Hechmann Running og Hechmann Walking, hvor Hechmann Metoden er indarbejdet i alle programmerne. Hechmann Walking er et træningsprogram til 99 kr. om måneden. Gang-programmet har fokus på temposkift, så man både træner sin fedtforbrænding, men også får pulsen op et par gange om ugen.

1,516 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page