top of page

AXEL VIL SLÅ VERDENSREKORDEN PÅ LØRDAG 💥

14-årige Axel Vang fra FIF Hillerød, forbereder sig disse dage intenst til sit forsøg på at sætte en uofficiel verdensrekord på 10.000 meter - en såkaldt 'International Age Record'. (http://age-records.125mb.com/).

Rekorden som Axel jager, er sat af en svensk løber, født i 1960. Der er tale om den talentfulde løber Hans Segerfeldt, som er lykkedes med at sætte flere internationale rekorder gennem tiderne. Den 28.6.1975 løb Hans Segerfeldt 10.000 meter i Karlskrona i den flotte tid 32.04,4. Det skete kort før hans 15 års fødselsdag. En tid som nu har stået ubesejret i ikke mindre end 44 år!

Axel er et par måneder tidlligere ude, men vil helst begynde sæsonen med den lange 10.000 meter, for dernæst at fokusere på lidt kortere løb, herunder forhindringsbaneløb.

Det kræver en intens forberedelse at kaste sig ud i et rekordforsøg og Axel har haft løbet og rekorden i sigte i seks måneder, hvor han gennem intensive og lange distancer i sin løbetræning, har forsøgt at forbedre sin udholdenhed, uden at miste sin fart.

PÅ BESØG I VORES TESTCENTER Efter en vellykket træningslejr i Portugal i påsken var Axel i mandags til løbetest hos Claus Hechmann i Slagelse:

"Jeg var meget imponeret over Axels testresultater og jeg vil naturligvis være at finde som tilskuer til lørdagens rekordforsøg på Østerbro Stadion", siger Claus.

INFO Redordforsøget sker på Østerbro Stadion på lørdag kl. 15.30, og skydes i gang af borgmester Kirsten Jensen.

Efter 15 nationale danske rekorder, herunder 2 U18 og en U20 rekord er det spændende, om det lykkes Axel at sætte en international rekord. Vi krydser fingre for ham ⭐️

Du kan følge Axel Vang på hans Instagramprofil https://www.instagram.com/p/Bw1-MVch-59/


101 views0 comments

Recent Posts

See All
bottom of page