Claus Hechmann fortæller her, hvordan det hele startede.
Se også vores jubilæumstilbud på Stryd wattmåler, Coros Ure samt test og træningspakker i webshoppen klik her
Min egen baggrund
Firmaet startede jeg på baggrund af min egen træning. Jeg har - selvfølgelig med sparring fra andre - mere eller mindre altid trænet mig selv, i alle de år jeg har været løber.
Som 14-15-årig spillede jeg fodbold, og i forbindelse med løbetræning, kom der en dag en mand ved navn Per Andersen og spurgte mig, om jeg ikke kunne tænke mig at gå til atletik i AK Delta. Jeg så straks et indre billede af mig selv som en sej 100 meter sprinter, så jeg sagde ja. Jeg blev dog hurtigt klogere; jeg lå langt fra forrest i feltet på 100 m. sprint.
Men til et prøvestævne i Sorø i 1978 løb jeg min første 5000 m., og det gik bedre. Jeg vandt i tiden 18.22. Folk klappede, og jeg fik blod på tanden. Jeg stoppede med fodbold og begyndte at løbe mere end 100 km. om ugen. Året efter løb jeg 15-16 min. på 5000 m., og derfra gik det fremad med mange ungdomsmesterskaber.
Desværre skar jeg senere ned på distancen i min træning. Filosofien blev skiftet ud til at hedde kort og hårdt, og det kan godt ærgre mig lidt i dag, at jeg ikke fastholdt udholdenhedstræningen, efter jeg var 17 år.
Fra løb til skøjter og øjnene op for udholdenhed
I slutningen af 1980érne endte min løbekarriere på baggrund af skader, især en svangsene, og jeg begyndte i stedet at cykle og stå på rulleskøjter og rulleski. Det gjorde mig naturligt mere nysgerrig på udholdenhedstræning, for her handlede det om lange distancer, at arbejde længere tid, end jeg var vant til i løb.
Jeg købte et pulsur, det var fra Polar, og i den forbindelse søgte jeg info om pulstræning. Der var ikke så meget på det tidspunkt, andet end det Polar selv havde skrevet.
Jeg var med til at opbygge speedskating i Danmark, blev tilknyttet en træningsgruppe og fik senere forbindelse med Holland og en elitegruppe, der løb på skøjter. Deres trænere var meget mere fokuserede på test og træning på en struktureret måde. Det var laktattest, tilbage i starten af 1990érne.
Jeg fik bogen ”Laktat, træning og puls”, skrevet af hollænderen J.M. Jansen, oversat af nordmanden Johan Kaggestad, og den gjorde mig meget nysgerrig på test og træning. Norge og Holland hænger i øvrigt den dag i dag stadig godt sammen i forhold til træningsfilosofi.
Jeg kunne nu teste mig selv og arbejde med træningszoner og fik dermed en vished om vigtigheden af at træne med varierende intensitet; hvordan jeg f.eks. skulle opbygge mine intervaller sammenholdt med de lange ture. Udholdenhedstræningen gav mig en ny base, hvilket betød at jeg begyndte at vinde de lange løb. Det havde jeg som løber ikke kunnet før, hvor jeg nærmest udelukkende havde fokus på korte distancer og høj fart.
Den første tid i Hechmann Sport
Med tiden kom der andre nysgerrige idrætsfolk, især cykelryttere, som ville høre om pulstræning og laktattest. Man havde jo ikke GPS eller noget som helst, og ingen vidste noget. Jeg blev nok lidt af en pioner, dvs. jeg var en af de første som begyndte at bruge puls i træningen. Vi er her tilbage i starten af 1990érne.
Efterhånden fik jeg flere og flere private kunder og måtte erkende, at jeg blev nødt til at sætte det hele i system. Derfor startede jeg firmaet i juni 1996. De første 5-6 år nørdede jeg meget med målinger og indsamling af data. Jeg byggede i den sammenhæng mit eget iltoptagelsesudstyr for at kunne måle på ilten og sammenholde det med laktatmålingen. På den måde lærte jeg meget om, hvordan vores krop fungerer. Jeg er oprindelig uddannet radiomekaniker og elektroniktekniker, og har derfor ingen akademisk baggrund inden for f.eks. idræt. Min viden og erfaring er først og fremmest baseret på en lang række undersøgelser/målinger på idrætsfolk, en masse selvstudie og selvfølgelig min egen tid som eliteudøver. I lang tid kørte jeg firmaet sideløbende med øvrige jobs. Helt frem til omkring 2015 var det kun en deltidsbeskæftigelse. 2015 var til på mange måder et ret skelsættende år, hvor jeg udgav bogen `Løb som eliten´ og samtidig startede Hechmann Running, som er en online træningsportal, hvor man som medlem følger et træningsprogram.
Udvikling af min egen træningsfilosofi og træningszoner
Første inspiration til disse zoner var bogen Løb med Lydiard, som blev udgivet i 1980.
Arthur Lydiard opbyggede al sin teori omkring forsøg med sine atleter. Det var ikke på et videnskabeligt niveau, han arbejdede mere ud fra sin følelse. Og så havde han en særlig evne til at møde folk og arbejde med hele personen i forhold til træningen. Lydiard introducerede fartleg, hurtige fødder, bakketræning, lange ture og intervaller. Hans syn på grundtræning har jeg taget til mig: Grundtræning er grundtræning, lige meget om man skal løbe 1500 m. eller maraton. Lydiard arbejdede som sagt ikke meget ud fra systemer. Men det gjorde til gengæld Peter Jansen i bogen Træning, mælkesyre og hjertefrekvens, som jeg nævnte tidligere. Med denne bog blev der for første gang sat system i træningszoner, og på den måde blev disse to bøger tilsammen grundlaget for min egen træningsfilosofi.
Jeg opbyggede mit eget system, som startede med 5 zoner i midten af 1990érne, senere blev det 7-, og i dag arbejder jeg med 9 zoner.
Hvorfor test?
Jeg laver i dag test med iltoptagelsesudstyr, både indendørs og udendørs. Det er lettere og mere præcist, at lave en løbeøkonomitest med ilt og kuldioxid, altså med gasser, end med mælkesyre. Man skal ikke prikke folk i fingeren, og man skal ikke holde atleterne så lang tid i de respektive træningszoner.
Til gengæld kan det være rigtig godt at supplere iltoptagelsestesten med mælkesyreprøver, hvis man skal kigge nøje på restitutionen, især hvis jeg har en mistanke om, at folk er i overtræning.
Inden for de sidste par år har jeg har udviklet en variabel algoritme, baseret på de mange test, jeg gennem tiden har foretaget. Algoritmen gør det muligt at teste sig selv på en kort og en lang distance og dermed finde sine egne træningszoner.
Mange løbere har allerede haft stor gavn af denne algoritme, og det gør mig stolt. Det, som er det særlige ved den er, at den er i stand til at finde det punkt, som jeg kalder maximal fedtforbrænding – dvs. der, hvor vi omsætter flest gram fedt. Det kan jeg se på min løbeøkonomitest, hvor jeg måler på det samlede energiforbrug, altså andelen af fedt og kulhydrat. Og når man har de to målinger, kan man finde det sted, hvor man har sin højeste fedtforbrænding målt i gram fedt. Stor aerob kapacitet samtidig med at der sker en fedtforbrænding ved højere intensitet er grundlaget for optimal udholdenhed. For blot 5-10 år siden var der ikke så meget fokus på det her, men det er der heldigvis blevet i dag, hvor begrebet ”fedt maksimal” eller “FatMax” bliver mere og mere udbredt.
Test ser jeg mest af alt som et redskab og grundlag for en samtale med den enkelte udøver. I kraft af min baggrund med rigtig mange test, er jeg i dag i stand til at spotte en persons niveau i både cykling og løb, hvis han/hun har puls- og wattmåler på, mens der foretages en selvtest ud fra min algoritme. Den grundige iltoptagelsestest er dog altid en vigtig opstartsfase af den enkelte. Men det handler også om, at vi herved får et godt grundlag og en samtale som begyndelsen på den personlige rådgivning og træningsplanlægning. Mødet sikrer, at den enkelte forstår min træningsfilosofi og hvordan jeg tolker de data, testen giver. På den måde er det egentlig mindst lige så meget samtalen, som det er selve testen, at man betaler for.
Watt-træning for løbere.
Da jeg introducerede pulstræning for ca. 40 år siden, gik der meget lang tid, før man forstod, hvad man skulle bruge pulsmåleren til, og sådan går det nok også med wattmåleren for løbere.
I slutningen af 1990érne blev jeg inviteret til et af de første professionelle cykelhold, Team accept card, med ryttere som Brian Holm, Jakob Piil, Martin Kryger og Jens Veggerby. Jeg skulle fortælle dem om pulsmålere og om brugen af laktattest. Dengang brugte man heller ikke watt-træning i cykelsporten. De første wattmålere kom på markedet omkring år 2000, og de kostede omkring 25.000 kr. stykket.
I dag er wattmåleren blevet allemandseje i cykelsporten og koster fra ca. 3000 kr og opefter.
I løbeverdenen er watttræning derimod først lige begyndt. Wattmålere til løb skal, ligesom pulsmåleren, finde sin plads. Det tog 12-15 år at slå an i cykelsporten, men jeg håber og tror dog, at det kommer til at gå lidt stærkere i løb. I dag analyserer jeg flere og flere løbere hjemmefra og kan via deres træningshistorik/data uploadet til et Powercenter eller Trainingpeaks tilpasse løbende træningszoner og træningen mere specifikt. En wattmåler til cykling måler mekanisk energi, hvorimod en wattmåler til løb måler metabolisk energi baseret på acceleration i fødderne og potentiel energitab. Begge metoder definerer cykel - og løbeøkonomi baseret på watt/kg. – og det er nok det vigtigste begreb at forstå i første omgang for at få gavn af det i sin træning.
For en løber som ikke er vant til at træne efter watt, er det faktisk lettere at styre sin træning ved at bruge watt end puls. Man kan endda måle sit maksimale energiforbrug mere præcist med wattmåleren end man kan med et iltoptagelses udstyr. 10 min all out med watt og pulsmåler giver nemlig VO2 maksimal effekt og kan derefter omregnes til VO2 maksimal iltoptagelse. En submaksimal test hos Hechmann Sport og en 10 min. All-out test med wattmåler kan fortælle alt om løbeøkonomien, og hvordan træningen efterfølgende skal sammensættes, for at man kan opnå sin målsætning i forhold til løbetræningen. Wattmåleren måler både hastighed og distance meget præcist, så man slipper for GPS målinger hvor der typisk er mange udfald undervejs og derfor ikke så præcis i varieret terræn samt korte accelerationer og mange sving.
Endvidere kan wattmåleren styrer meget præcist intensiteten i træningen i varierende terræn med op og nedløb, samt med og modvind. I stedet for at kigge på hastighed/pace kan man anvende wattzoner til at styre intensiteten. Det samme som cykelryttere i dag anvender i deres træning. I øjeblikket arbejder jeg på en ny bog bygget op omkring watt-træning og løbeprofiler med udgangspunkt i samme træningsfilosofi som i Løb som Eliten. Jeg forventer, at den udkommer senest januar 2022, e-bog og uddrag lidt tidligere.
Løb som eliten og fremtiden i Hechmann Sport
I 2015 udgav jeg som nævnt bogen `Løb som eliten´, og siden da har jeg lagt mærke til, at der er sket et skifte hen imod et større fokus på udholdenhed. Bogens kerne har taget fat, den har rykket op i nogle ting, og mange bruger nu mine principper, hvilket jeg selvfølgelig er glad for.
Jeg håber, at Hechmann Sport stadig eksisterer om 10 år, men hvad der sker længere ude i fremtiden, er svært at forholde sig til. Jeg håber dog, at virksomheden kan fortsætte med en anden ved roret efter mig.