Test af løbesko med Stryd wattmåler og Cosmed K5 Mobile testudstyr

Updated: Mar 31, 2020

Nike lancerede I 2017 en ny hurtig løbesko, Vaporfly 4 %, efterfølgende Next+ og nu AlphaFly.

Siden har der været stor debat om, hvor grænsen går for mekanisk doping, og i 2020 blev der udskrevet et nyt regelsæt fra IAAF hvor det bl.a. blev vedtaget, at en løbesko ikke må indeholde mere end en enkelt stiv sål a la carbon, titanium eller lignende stift materiale, samt at højden på skoen maksimalt må være 40 mm.

Men hvad er det som er så revolutionerende ved Nikes nye sko i forhold til andre mærker på markedet? Og i hvor høj grad kan en bestemt løbesko have så meget indflydelse på tiden? Jeg var selv meget skeptisk, da skoen blev introduceret. En carbon sål alene kan umuligt øge hastigheden med op til 4 %. Jeg oplevede det mest af alt som endnu et PR-stunt, som vi har set mange gange før. Flere andre producenter har lanceret lignende sko, og det har ikke været med den store succes. Så jeg lod den ligge. Men i takt med at mine egne eliteløbere i HMRC (Hechmann Mikkeller Racing Club) og løbere jeg tester i Hechmann Sport Testklinik, gentagne gange gav udtryk for samme oplevelse af, at denne sko var hurtigere, blev jeg nysgerrig.

Jeg besluttede at teste løbesko, ene og alene på løbeøkonomien og dermed hastigheden ved et præcist målt energiforbrug. Jeg udvalgte ti forskellige løbesko til min test, alle kun brugt maksimalt 50 km. Jeg satte mig for at udføre et så grundigt forsøg som muligt i forhold til måling og definition af løbeøkonomien i forskellige sko, både indendørs på løbebånd og udendørs på en præcis opmålt ud/hjem rute på h.h.v. 2 og 5 km. Jeg har i det kommende afsnit valgt at gå dybden med især fire af de udvalgte sko, da forskellen på de resterende er minimal. De fire sko er således udvalgt med baggrund i deres forskellighed.


Et sådan forsøg kræver et præcisionsudstyr, som kan måle det samlede energiforbrug (effekt) ved en given hastighed og samtidig måle hvor stor en procentdel af dette forbrug der omsættes i skoene. Endvidere måles på kadence, skridtlængde, kontakt-tid i jorden og spild-effekt vertikal og lateral.





 

Testprocedure og definition på løbeøkonomi

Den kommende tekst kan godt blive lidt nørdet og teknisk at læse, og den kan springes over, hvis man blot er interesseret i at læse sidste afsnit om resultaterne på løbeskoene samt afrundingen.


Der florerer flere steder i løbebranchen hos personlige løbetrænere og testcentre utilstrækkelige forklaringer på løbeøkonomi og løbedynamik, hvilket medfører manglende forståelse for det helt grundlægende arbejde i forhold til mekanisk og kemisk arbejde. Dette er dog alt sammen forståeligt nok, da det til dags dato har været svært at finde litteratur og målinger, som viser direkte effektforbrug i fødderne / skoene sat i forhold til det samlede effektforbrug fra den kemiske "motor" i vores krop .

Mange test er baseret på laboratorietest på løbebånd, hvor der typisk måles på løbeøkonomien baseret på samlet energiforbrug. Herefter estimerer man, hvor stor en andel af dette forbrug der omsættes til løbeøkonomi.

Der mangler målinger direkte på effekten i fødderne, sammenholdt med kroppens samlede energiforbrug. Men i dag er det blevet muligt med Stryd wattmåler at måle sin løbeøkonomi baseret på watt/kg sat i forhold til hastigheden. Målingerne af hastighed, distance, vindmodstand og højdemeter sker direkte og vises og måles mere præcist end i et GPS ur, hvilket gør den til det mest effektive og valide værktøj til styring og evaluering af sin træning.

Løbeøkonomien defineres som:

Watt/kg

meter/sek. omregnet til @ joule/kg/m som nok bekendt er effekt (watt) = joule/sek.

Nedenfor illustreres den bevægelseseffekt, der skal til for at løbe eller gå med de respektive hastigheder, og definitionen er netop watt/kg. Altså hvor meget energi vi bruger pr./kg kropsvægt. Wattmåling har længe været flittigt brugt i cykelsporten, og det er et værktøj som vi, efter min overbevisning, også skal til at vende os til i løbesporten, da det er et effektivt redskab til at følge sin udvikling og spotte sin løbeøkonomi.

Et tænkt eksempel kunne være en løber på 70 kg., som bevæger sig på løbebånd med en hastighed på 15 km/t., kræver det 4,08 watt/kg. Altså en løber på 70 kg skal yde 70 x 4,08 = 286 watt. Omregnet til energiforbrug kan man gange effektforbruget med tiden i sekunder, hvorved man får det i joule. Skal man have det i kalorier, divideres joule med 4,2. Eksemplet viser, hvor meget samlet energi der er nødvendigt, hvis man løber i en time med et effektforbrug i fødderne på 286 watt. 286 x 60 x 60 = 1.030 kjoule. Hvis vi skal omregne det til det samlede energiforbrug, kan vi som udgangspunkt gange det med 4. Vi er nemlig ikke så løbeøkonomiske og spilder op til 75 % af det samlede energiforbrug i bevægelse til bl.a. regulering af kropstemperatur, energitab i form af varme i muskler, led, sener og organer m.v.

Kun ca. 25 % omsættes til direkte kraft fremad. Hvis jeg lige skal gøre regnestykket færdigt, bliver et samlet energiforbrug ved 286 watt i 60 min. til bevægelse = 4 x 1.030 = 4.118 kj. Omregnet til kcal bliver det 4.118/4,2 = 980 kcal på en time. Så hvis man skal løbe 15 km. på en time og vejer 70 kg, kræver det et samlet energiforbrug på 980 kcal, og omregnet til maksimal effektforbrug er det 4 x 286 = 1.140 watt. Det samlede effektforbrug er bestemt af vores iltoptagelse, og fra fysiologien ved vi, at en optagelse af 1 liter ilt i blodet/min. svarer til 19,5 kjoule energi. Dermed kan vi omregne effektforbrug til iltoptagelse, når vi kender det samlede energiforbrug,

Altså i ovenstående eksempel med 4,08 watt/kg. 15 km/t bliver iltoptagelsen/min. følgende: 4.118 kj/19,5 kj / 60 = 3,52 liter. Så en person på 70 kg. skal som minimum kunne optage 3,52 liter ilt for at kunne yde 286 watt i fødderne. Når vi løber med maksimal iltoptagelse, godt anstrengt, vil det svare til ca. 10 - 12 minutters løb all-out. Hvis 15 km. på en time svarer til din AT (Anaerob Tærskel), skal du have en iltoptagelse på mellem 10 - 20 % højere. Ved en kropsvægt på 70 kg. kræves dermed en iltoptagelse på godt 4,1 liter. (4100 ml), hvilket svarer til et kondital på ca. 4100/70 = 58,5 ml/kg/min. og et effekt-tal 4.08 watt/kg. på AT (løbebånd). Jeg har udarbejdet en tabel, som illustrerer forskellige kategorier fra utrænet til elite. Tabellen er kopieret fra bogen Cykeltræning, som jeg udgav i 2018. Den er efterfølgende korrigeret og tilpasset i forhold til løb.

Tilbage til eksemplet: Altså hvis en mand på 70 kg. løber en time all out svarende til den Anaerobe Tærskel (AT) 4,08 watt/kg er det pr. definition en "meget god" løber. En kvinde med samme effekt-tal vil befinde sig i kategorien "fremragende". Skal man være i den internationale elite, skal der leveres effekt-tal for mænd tæt på 6 watt/kg og kvinder 5,3 watt/kg. i en time.

Der skal pointeres, at der i ovenstående eksempler ikke er taget højde for vindmodstanden, da beregningerne er foretaget med udgangspunkt i løb på løbebånd. For at kunne holde 15 km. i timen udendørs i vindstille vejr under 1 m/s, skal der korrigeres med yderligere effektforøgelse. Nedenstående graf viser hvor meget mere effekt der skal ydes ved forskellige hastigheder og som nok bekendt: jo hurtigere vi bevæger os, jo mere effekt skal bruges for at overvinde vindmodstanden.

Så ved 15 km/t skal der ydes godt 10 % mere udenfor og i forhold til eksemplet ovenfor med en person på 70 kg., som yder 286 watt indendørs, skal der lægges godt 28 watt oveni, så samlet effektforbrug skal være godt 315 watt. svarende til et effekt-tal på 4,5 watt/kg.

En anden faktor som påvirker løb udendørs er hældningsgraden i terrænet, altså op- og nedløb på bakker. Wattmåleren styrer intensiteten, når der løbes i kuperet terræn og dermed tilpasses hastigheden i forhold til terrænet. I kurven nedenfor illustreres hvor meget mere effektydelse der skal til, når der løbes op af bakke.

Hvis vi forestiller os at løbe 15 km/t på en bakke med en hældnings procent på 6 %, skal der lægges ca. 50 % mere effekt i fødderne, altså i stedet for 315 watt på flad vej, så er det godt 470 watt op af bakken. Ikke mærkeligt at farten skal sættes gevaldigt ned på bakker med disse hældnings procenter, hvis ikke der skal syres helt til.


Testproceduren og de udvalgte løbesko